Folketeatret
Folkets teater i 1857 - Folkets teater i dag
I 1840’erne gik skuespiller og teaterdirektør H.W. Lange fra privatteatret Casino rundt med en drøm. Han ville grundlægge et teater for Folket – et modspil til Det Kongelige Teater.
Den drøm kom Kong Frederik VII’s hustru, Grevinde Danner, til at hjælpe med at realisere. Grevinde Danner var tidligere balletdanserinde og ikke fin nok til at høste passende anseelse, når hun viste sig i Det Kongelige Teater. I Casino hilste publikum derimod ærbødigt på hende, og orkestret spillede nationalmelodien.
Det førte til, at kongen i 1853 gav H.W. Lange en livslang bevilling til at oprette Folketeatret. Lange lejede sig ind i Hippodromen i Nørregade, som han senere ombyggede til det nuværende teater, og stedet blev lige fra starten en succes. Almindelige familier kom med småbørn og madpakker og hujede og skreg og klappede under forestillingerne.
Sæson 13/14 byder på teater til alle; familieteater, Juleteater, klassisk teater, Musical og ny dansk dramatik.
Folketeatrets Store Scene er en smuk klassisk teatersal med mørkerøde plyssæder og guldbelagt stuk. Der er plads til knap 600 publikummer under den kæmpestore lysekrone.
Vi glæder os til at se Jer herinde!
Læs mere på www.folketeatret.dk