Slagmark 1+2
Reumert-nomineret forestilling om hverdagens små slag
Den Reumert-nominerede SLAGMARK er en absurd, kærlig og tragikomisk forestilling om de kampe og problemer, vi møder i hverdagen med os selv og dem vi elsker.
En gribende teatersymfoni om kærligheden i et parforhold, og om hvordan den udvikler sig under de slag, vi giver os selv og hinanden. Forestillingen går lige i hjertet.
4 pars liv
SLAGMARK er en serie på fire forestillinger, der skildrer fire forskellige parforhold, i fire koreografisk ens forestillinger. Samme tema, samme hverdags problemer og samme kampe, der udspiller sig i de fire pars liv. Men er deres kærlighed den samme? Gør det en forskel, hvem kærligheden udspiller sig mellem?
Se med når de fire forskellige par oplever de konflikter og komiske situationer, vi alle genkender.
Forestillingen spilles i 4 versioner:
SLAGMARK # 1 for en mand og en kvinde. Med: Morten Nielsen og Anette Katzmann
SLAGMARK # 2 for 2 kvinder. Med: Anette Katzmann og Tove Bornhøft
SLAGMARK # 3 for 2 mænd. Med: Morten Nielsen m.fl.
SLAGMARK # 4 for en ældre mand og en ældre kvinde. Med: Baard Owe og Marie-Louise Coninck
NB: Den enkelte version af SLAGMARK kan stå for sig selv eller opleves i kombination med de øvrige versioner. På Republique kan du købe billet til SLAGMARK #1+2 og SLAGMARK 3+4.